Har du brug for en tandkrone, tilbyder vi hos Tandlægerne Gitte & Niels Bruun, tandkroner i høj kvalitet. Søger du en kompetent og fagligt stolt tandlæge i København V eller på Frederiksberg, er vi den rette klinik til opgaven.
En tandkrone er en slags hætte, man sætter ud over en ødelagt tand, således at man kan bevare roden og selve det, der er tilbage af den eksisterende tand. Denne bidrager til, at tanden ser normal ud i stedet for at have en grim, ødelagt tand, som på sigt kan medføre yderligere tandskader såsom en rodbetændelse.
Vi tilbyder kroner, der er fremstillet i guld, porcelæn eller en kombination af porcelæn og metal, hvilke er i høj kvalitet og holder længe.
Få et pænere tandsæt med en flot tandkrone
Går du med grimme og ødelagte tænder, kan en tandkrone være en god løsning, der sikrer dig et nydeligt tandsæt. Det er forskelligt, hvad folk foretrækker, når de skal vælge kronens materiale.
Nogle vælger guld, som er det absolut stærkeste og dermed bedst til især kindtænder. Både metalkeramikkroner og porcelænskroner ligner naturlige tænder, men har ikke helt samme styrke som guldkroner. Det er dog helt op til dig selv, hvilken tandkrone du ønsker og foretrækker, men er du i tvivl, giver vi naturligvis vores faglige vurdering af, hvad der er bedst i dit konkrete tilfælde.